torsdag den 27. marts 2014

Er bæredygtighed en by i Rusland?


Et er sikkert.... Vi kommer ikke tættere på et bæredygtigt samfund, før befolkningen indstiller sig på at leve mere bæredygtigt.


Men hvor skal man starte, hvordan gør man og kan det overhovedet betale sig?

 
Motiverne for at vælge et bæredygtigt forbrug kan være mange, men forhold som miljø, sundhed og dyrevelfærd er hyppigt anvendte argumenter. Men selv om mange udtrykker ønske om at leve bæredygtigt, kan det være svært at gennemskue, hvordan man mest effektivt kan begrænse ens globale fodaftryk. Er en solmodnet tomat fra Spanien mere bæredygtig end en drivhustomat fra Holland, og skal det stramme madbudget gå til økologisk mælk, kød eller grønsager?

Også i modebranchen ser man en stigende tendens til at rette fokus mod bæredygtighed. Secondhand-butikker skyder op, og flere modehuse ønsker en synlig profil, der viser brug af færre kemikalier og mindre vand ved fremstilling af produkterne.


Jeg vil I den kommende uge give gode konkrete eksempler på bæredygtige tiltag, som alle kan gøre.

Det gælder om at se sig selv som bruger og ikke forbruger!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar