LOOOOVE the "genner"

 

 

Uhhh, man kan gøre sig fine fund i provinsen! Disse vidundere smilede til mig i den lokale ‘genner’.

 

// Rammer fra 5 -20 kr // mint farvet lysestager 10,- // forskellige sølvfarvet lysestager 10-200 kr //

 

Hvorfor købe nyt, når man kan finde guld I genneren? Ved ikke om min bedre halvdel er helt enig i denne påstand!!

 

Fik desuden også lidt dekroation til vores kommende bryllup #2. Det får I at se en anden dag

 

God sommer derude...

 

 

                                

 



Hvor ligeglad har man egentlig lov at være?

Modebranchen lovede markante forbedringer efter Bangladesh-katastrofen sidste år. Men virkeligheden er en anden. Der blev fundet 27 forskellige tøjmærker på fabrikken, men kun 12 af disse har indbetalt penge til den fond, som blev oprettet til at bedre forholdene i Bangladesh. Kun få ofre har fået erstatning, og størstedelen af de involverede tøjbrands forholder sig passivt. 3 ud af 4 af de overlevende er stadig arbejdsløse. Alligevel kalder kritiske ngo’er forandringerne for store – taget branchen, hvor ’billigst’ ofte stadig er nøgleordet. Det er sørgeligt at de involverede virksomheder ikke påtager en smule mere ansvar. Jeg ved at det kan være yderst komplekst at styre en leverandørkæde, men men men når en så tragisk ulykke sker på den fabrik, hvor man producerer sit tøj, så er man med til at hjælpe. Selvfølgelig er det ikke virksomhedernes skyld og direkte ansvar, men det er under alt kritik at forholde sig passivt. Jeg håber at der i fremtiden bliver sat flere krav fra de virksomheder, der producere i de fattige lande.

80 % af eksporten fra Bangladesh er fra tekstilindustrien og ofte den eneste mulighed fattige familier har for at tjene penge. Tekstilindustrien i Bangladesh er eksploderet de sidste 20 år, men deres lovgivning er slet ikke fulgt med. Bangladesh er et umodent arbejdsmarked med stor fattigdom, ringe uddannelsessystem, korruption, trusler og vold præger mange arbejdspladser.

Udviklingsminister Mogens Jensen har doneret 25 mio. kr. til ILO og Better Work Programme i Bangladesh. Jeg håber de vil gøre en stor forskel.

 

 

Emballage er godt for miljøet

Hvor mange synes ikke at vi smider alt alt alt for meget emballage ud?

Producenterne skam-pakker alt ind i store (for store) papkartoner og derefter en plastic poser, som også er for stor. Det kan ikke være godt for miljøet eller kan det?

 Faktisk er det i selve produktionen af et produkt, der sker den største miljøpåvirkning, hele 80 %. Transporten udgør 15 %, imens at emballagen kun udgør 5 %. Så hvis man virkelig vil skåne miljøet, er det bedst man undgå at købe for meget, som ender med at bliver smidt ud. Man skal opbevare sine madvarer korrekt, så de holder længst muligt. Det bidrager emballage med.

Plastikbakker fra kød er slet ikke så tosset, som først antaget. De er designet til at ilte kødet på den mest hensigtsmæssige måde. Hvis vi købere sorterer vores affald korrekt, bliver det smeltet om til en masse og genanvendt på anden vis. Ihhh det er da smart.

 I DK genanvender vi 22 % af vores affald. I 2020 er plan at vi skal genanvende 50 %. En ny emballage kan være med til at sikre dette. Papir skulle være det nye "sorte" med en coatning af strandsand, så det er vandtæt. Emballagen ser bare ikke særlig køn ud og det betyder vel også noget for forbrugeradfærden. Det må jo gerne se indbydende ud, så man har lyst til at købe det.

Men det vigtigste er at undgå spild og overforbrug. Herhjemme laver vi madplaner for hver uge og handler kun 1-2 gange om ugen for at undgå madspild og impulskøb. Vi sparer også en del penge på det. Så det er win win for økonomien og miljøet.

Man må vælge sine kampe

Jeg tror personligt ikke på at nogen som helst kan leve 100% bæredygtigt. Samfundet er ikke indrettet til at det er muligt, men måske en dag, langt ude i fremtiden, bliver vi nødt til at lave om på vores forbrug og smid-væk-mentalitet....

Man kan dog gøre sit til at skåne miljøet for unødvendige belastninger.

Hvad gør I for at skåne miljøet? husker I at slukke alle kontakter, printe på begge sider af papiret, købe økologisk, skåne skåne skåne... Tænk hvis alt kunne indgå i en cyklus, så man bare kunne bruge løs med god samvittighed.

I vores familie spiser vi kød, selvom jeg ved at det ikke er godt for miljøet. Hvis danskerne ville spise 35 procent mindre kød om dagen, ville Danmark belaste miljøet 26 % mindre. Det svarer til, at den gennemsnitlige dansker skal skære 48 gram kød ud af kosten og erstatte det med grønsager eller fuldkornsprodukter.

Vi kan ikke undvære kød I vores familie. I stedet prioriterer vi at vaske tøjet med Neutral på 30 grader og bruger ikke tørretumbler. Derudover køber vi ikke nyt tøj med mindre det vi har SKAL skiftes ud. 1 ind betyder 1 ud af skabet. Puha, det kan godt være lidt svært nogle gange når man finder noget super lækkert. Men jeg spørger altid mig selv: "har jeg virkelig brug for det, bliver jeg lykkeligere af det eller er det bare frås?".

Er bæredygtighed en by i Rusland?

Et er sikkert.... Vi kommer ikke tættere på et bæredygtigt samfund, før befolkningen indstiller sig på at leve mere bæredygtigt.


Men hvor skal man starte, hvordan gør man og kan det overhovedet betale sig?

 

Motiverne for at vælge et bæredygtigt forbrug kan være mange, men forhold som miljø, sundhed og dyrevelfærd er hyppigt anvendte argumenter. Men selv om mange udtrykker ønske om at leve bæredygtigt, kan det være svært at gennemskue, hvordan man mest effektivt kan begrænse ens globale fodaftryk. Er en solmodnet tomat fra Spanien mere bæredygtig end en drivhustomat fra Holland, og skal det stramme madbudget gå til økologisk mælk, kød eller grønsager?

Også i modebranchen ser man en stigende tendens til at rette fokus mod bæredygtighed. Secondhand-butikker skyder op, og flere modehuse ønsker en synlig profil, der viser brug af færre kemikalier og mindre vand ved fremstilling af produkterne.

Jeg vil I den kommende uge give gode konkrete eksempler på bæredygtige tiltag, som alle kan gøre.

Det gælder om at se sig selv som bruger og ikke forbruger!

Hopper H&M over hvor gærdet er lavest?

Jeg skyder dig, hvis ikke du skriver under. Og din mand med!

Det var beskeden til den 24-årige syerske, Lipi fra hendes supervisor på tøjfabrikken Well-tex i Valuka i Bangladesh den 16. oktober sidste år. Det, hun skulle skrive under på, var et blankt stykke papir, som hun fik stukket ud, sammen med en besked om at hun var afskediget.

Fabrikken leverer blandt andet tøj til Hennes & Mauritz.
 
H&M's danske pressechef, Marlene Hyre Dybbro, bekræfter, at selskabet får leveret tøj fra den omstridte fabrik. Men det skal være slut nu.

"Da Well-tex har brudt vores etiske regelsæt, har vi besluttet at stoppe vores samarbejde med leverandøren. Vi vil sikre, at det afsluttes på den mest ansvarlige vis".Siger Marlene Hyre Dybbro.

Synes I det er den rigtige løsning at stoppe samarbejdet? Hvad er konsekvensen for fabrikkens ansatte? Den dårlige behandling forsætter højst sandsynligt. Hvis fabrikken lukker,- hvad skal de så leve af.

Det kan være svært at kontrollere leverandør og samarbejdspartnere, men H&M må om nogen have en vis magt, da de ofte har store produktioner.

Men det er ofte lettere at stoppe samarbejdet end at gå I dialog med fabrikken og prøve at hjælpe de ansatte....

Ny energi lovgivning. Er de danske virksomheder forberedte?

Til sommer træder energieffektivitetsdirektivet i kraft som dansk lovgivning. Ca. 400 danske virksomheder vil blive berørt af lovændringen. Det drejer sig om store virksomheder med mere end 250 ansatte, omsætning over 370 mio. kr. og årlig balance over 320 mio. kr.

Loven forpligter store virksomheder og private institutioner til at få udført et uafhængigt energisyn efter en anerkendt standard hvert fjerde år.

Kravene kan lyde omfattende, men der er mange gevinster at hente for virksomhederne ved løbende at gennemgå sådanne energisyn. Det hjælper virksomhederne med at få et bedre overblik over hvor energien bruges, og kan derfor synliggøre potentialet for at spare energi. Dermed sagt understøtter energisynene virksomheder i at effektivisere deres energiforbrug og finde eventuelle besparelser – økonomiske og energimæssige.

CSR: Kært barn mange navne....

Hvad står CSR for?
CSR er en forkortelse for Corporate Social Responsibility.

Hvad er CSR?
Den danske oversættelse er Virksomheders Sociale Ansvar eller virksomheders samfundsansvar, og betegnelsen dækker over den rolle, som moderne virksomheder frivilligt påtager sig i arbejdet med at forbedre miljø- og arbejdsmæssige forhold. Tanken bag CSR er, at det ikke kun er den offentlige sektor, men også private virksomheder, der er ansvarlige for social, miljømæssig og økonomisk udvikling.

Hvad får virksomhederne ud af CSR?
Den optimale måde for virksomheder at arbejde med CSR på kaldes strategisk CSR. Det strategiske består i, at social ansvarlighed bliver en integreret del af kerneforretningen, så CSR bliver en konkurrencemæssig fordel frem for en omkostning. Et anvendt eksempel er omlægningen til vedvarende energi, der skåner miljøet for CO2 og samtidig sænker virksomhedens udgifter til strøm. En anden årsag til det stigende fokus på CSR er den almene forbrugers efterspørgsel efter varer, der er produceret under anstændige forhold. Virksomhederne har derfor en interesse i at følge denne tendens og udbyde ansvarligt producerede varer.

Europa-kommissionen har følgende definition af CSR:
"A concept whereby companies decide voluntarily to contribute to a better society and a cleaner environment. A concept whereby companies integrate social and environmental concerns in their business operations and in their interaction with their stakeholders on a voluntary basis."
Kilde: Blandt andre CSRkompasset.dk, SamfundsAnsvar.dk og DI.dk