fredag den 25. april 2014

Hvor ligeglad har man egentlig lov at være?




Modebranchen lovede markante forbedringer efter Bangladesh-katastrofen sidste år. Men virkeligheden er en anden. Der blev fundet 27 forskellige tøjmærker på fabrikken, men kun 12 af disse har indbetalt penge til den fond, som blev oprettet til at bedre forholdene i Bangladesh. Kun få ofre har fået erstatning, og størstedelen af de involverede tøjbrands forholder sig passivt. 3 ud af 4 af de overlevende er stadig arbejdsløse. Alligevel kalder kritiske ngo’er forandringerne for store – taget branchen, hvor ’billigst’ ofte stadig er nøgleordet. Det er sørgeligt at de involverede virksomheder ikke påtager en smule mere ansvar. Jeg ved at det kan være yderst komplekst at styre en leverandørkæde, men men men når en så tragisk ulykke sker på den fabrik, hvor man producerer sit tøj, så er man med til at hjælpe. Selvfølgelig er det ikke virksomhedernes skyld og direkte ansvar, men det er under alt kritik at forholde sig passivt. Jeg håber at der i fremtiden bliver sat flere krav fra de virksomheder, der producere i de fattige lande.
80 % af eksporten fra Bangladesh er fra tekstilindustrien og ofte den eneste mulighed fattige familier har for at tjene penge. Tekstilindustrien i Bangladesh er eksploderet de sidste 20 år, men deres lovgivning er slet ikke fulgt med. Bangladesh er et umodent arbejdsmarked med stor fattigdom, ringe uddannelsessystem, korruption, trusler og vold præger mange arbejdspladser.
Udviklingsminister Mogens Jensen har doneret 25 mio. kr. til ILO og Better Work Programme i Bangladesh. Jeg håber de vil gøre en stor forskel.
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar